Strålebehandlede patienter mødes af mistro og lang ventetid

Mundhule- og halscancerpatienter får ødelagt deres tænder af stråling, men mange skal slås med regionerne om støtte til dyre tandlægeregninger.

Sagsbehandlingstider på over et halvt år eller langtrukne slagsmål med regionernes tandlægekonsulenter. Det er virkeligheden for mange strålebehandlede hoved-hals-cancer-patienter, når de skal søge støtte til tandbehandling. Strålebehandlingen går hårdt ud over både knogler, slimhinder og spytkirtler i munden, og for en stor dels vedkommende betyder det ødelagte tandsæt på kort tid og store tandlægeregninger, når der skal rettes op på dårligdommene.
En af landets førende eksperter i strålebehandlede patienter, tandlæge Lars Nygaard fra Evident Tandlægerne, kalder støttelovgivningen for absurd. Den siger, at patienten selv skal dokumentere betydelige skader som følge af strålebehandlingen. Det giver to problemer, forklarer Lars Nygaard. Dels kan det være svært for en patient at bevise, om et dårligt tandsæt skyldes strålerne. Dels lægger ordet “betydelige” op til den enkelte tandlægekonsulents fortolkning.
– Det er en gummiparagraf, der er meget svær at håndtere for tandlægekonsulenterne i regionerne, siger han.

Patienter giver op
Han vurderer, at mange patienter giver op, når de skal slås med regionen om støtte. Og i enkelte tilfælde når patienten at dø, inden støtten bliver godkendt.
– Det er besynderligt, at man som patient med en alvorlig kræftsygdom skal udsættes for mistro og bureaukrati. Især når man tænker på, hvor mange millioner en kræftbehandling koster, virker det absurd, at man begynder at blive nærig, når folk får følger af kræftbehandlingen, siger han.
Det synspunkt bakkes op af netværket for Hals- og mundhulekræft i Kræftens Bekæmpelse.
– Hvis man går til lægen med brækket ben, spørger lægen ikke, hvordan benet så ud før ulykken. Det gør man med strålebehandlede patienter, siger Niels Jessen fra netværket.
I patientnetværket mener man, at lovgivningen bør laves om, så man i stedet for at slås om at skaffe dokumentation, eller hvornår skaderne er omfattende nok, får tilskud til tandbehandling, så snart man kommer over en fastsat stråledosis i hoved-hals-området. En anden mulighed er at gøre behandling af senfølger til en opgave for hospitalerne, mener netværket.
– Det ville også give patienterne noget tryghed, at det er folk, der kender til området, som behandler det, siger Niels Jessen.
Lars Nygaard mener også, specialiserede tandlæger skal tage sig af patienterne, fordi det ofte er komplicerede forløb, de skal igennem.
– Det er i dag alt for tilfældigt, hvor patienterne havner, siger han.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til sagen.


FAKTA
Ca. 1.400 nye tilfælde af hoved-halscancer om året.
75 procent får stråle-behandling
Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Siri Beier Jensen
Kilde: Tandlægebladet

 

Skriv et svar