Paradentose kan føre til diabetes og blodpropper

Forskningsresultater får en række læger, forskere og tandlæger til at efterlyse langt større tilskud til behandling af mundsygdomme

Hver anden dansker over 50 år har paradentose, og nu viser det sig, at den kroniske betændelsestilstand I munden er langt mere skadelig end hidtil antaget.

Ifølge en række danske og international studier kan svær paradentose forårsage og forværre bade diabetes, ledegigt, psoriasis og ikke mindst hjertekarsygdomme: Betændelsen I mundhulen kan via blodbanen føres videre og f. eks. sætte sig som betændelse I hjerteklapperne og booste åreforkalkning. Dermed øges risikoen for både blodpropper og slagtilfælde, og danske forskere har påvist, at patienter med svær paradentose har 6,6 gange større risiko for hjertekarsygdomme end andre.

Ændring af tilskud.

De mange Nye forskningsresultater får adskillige læger, tandlæger og forskere til at efterlyse ændringer af tilskudsordningerne, så danskerne I langt højere grad har råd til paradentosebehandling.

“Mund- og tandsygdomme kan påvirke hele organismen og værre livstruende. Det er helt uforståeligt, at forebyggende og helbredende behandling af betændelse I munden skal være behæftet med så stor egenbetaling”, siger sundhedsdekan på Aarhus Universitet Allan Flyvbjerg.

Tandbehandlingene spares.

Han støttes af blandt andre Palle Homstrup, professor, dr. odont., Københavns Universitet, som henviser til en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Kora. Undersøgelsen viser, at mange danskere fravælger tandbehandlingen, når økonomien bliver presset.

“hvis vi mindsker folks risiko for at få alvorlige sygdomme ved at støtte behandling af paradentose, er det jo en klar fordel for bade samfundsøkonomien og den enkelte”, siger Palle Holmstrup.

Hos Tandlægeforeningen mener formand Freddie Sloth-Lisbjerg, at forskningsresultaterne bør få politikerne til at gentænke hele brugerbetalingsstrukturen. I dag betaler patienterne I gennemsnit selv 82 % af tandlægeregningen.

Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blix (DF), mener, at der er brug for at gennemgå tilskudsreglerne: “Jeg ser gerne en øvre grænse for, hvor meget den enkelte skal betale”.

kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag 26. marts 2016, der er flere artikler om emnet I bladet.

 

Skriv et svar