Marie til kursus i smertebehandling

Demonstration af tandbørster, mundskyllemidler, tandpasta m.m specielt baseret på tandpleje lige efter implantatoperation…

Den 13/4, var Marie til kursus i smertebehandling i KIBO gruppen. Der var først demonstration af tandbørster, mundskyllemidler, tandpasta m.m specielt baseret på tandpleje lige efter implantatoperation.

Det var firmaet Curadent som fremviste. Her har vi allerede salg af deres tandbørster på klinikken, som er meget skånsomme for tænderne pga deres specielle fibrer og meget effektive pga de mange tætsiddende fibrer i samme længde, som gør at de børster bedre og at tandbørstehårerne er mere stabile.

Der var en farmaceut ude og fortælle om et nyt produkt, der hedder “Todulac”. Det vil vi fremover anbefale i stedet for 600 mg Ibuprofen ved stærke tandsmerter og efter operation, da det skal indtages i mindre dosis (300 mg) og kun indtages 2 gange om dagen. Præparatet har færre bivirkninger og virker hurtigere – en rigtig god opdatering.

Afslutningsvis var der en overlæge fra Køge Sygehus fra smerteafdelingen, som talte om patienter med kroniske smerter og eksempler på de vi møder i klinikken, og dem der kommer på smerteklinikken efter tandbehandling. Der blev givet gode råd om smertebehandling og patienttilfælde med sværre udredninger. Et meget spændende og udfordrende område.

Med venlig hilsen
Tandlæge
Marie Damsbo Grau

Værd at vide…

Afbestilling af tider Kan kun ske pr. telefon på 56 65 52 00, da mail ikke tjekkes løbende.

 

Skriv et svar