Kursus i porcelæn og plast

Lørdag den 30/1 var Marie på kursus i København afholdt af Dentanet. Her hørte vi først Professor Trevor Burke fra Nordirland, som underviste i hvordan man bygger slidte tandsæt op. Dette er et problem vi ser i stigende grad på klinikkerne, da man heldigvis bevarer sine egne tænder i højere grad. Slid kan både være pga tænderskæren, slibende parikler i luften eller mad man indtager og endelig syreskader, som nok er tændernes største fjende. Det kan både være syreskader i form af drikke/mad men også mavesyre. Vi fik vist en masse spændende cases. Herefter hørte vi Doctor Florin Cofar fra Italien som underviste i “smile design”. For mig var det en helt anden kultur omkring tandbehandling end den vi er vandt til i Danmark, hvor vi gør alt hvad vi kan for at bevare og beskytte tænderne. Florin viste behandlinger på helt unge patienter der fik lavet porcelæns facader og kroner der var alt for hvide (Ole Henriksen style).Her var der ikke så meget at hente. Rigtig mange af de tandsæt der blev lavet, kunne være blevet udført med tandretning – Invisalign, hvor man bevarer sine egne tænder og hvor resultatet bliver meget pænere.

Skriv et svar