Kursus i implantater

Fredag den 5. september, var Marie på kursus på Sørup Herregård. Kurset blev afholdt af Dentsply, som er forhandler af de Astra implantater vi bruger på klinikken. Første indslag blev holdt af Dr. DDS Lars Hjalmarsson, der er specialist i oral protetik. Han gennemgik fordele og ulemper ved hhv CoCr (chrom -cobalt) og titanium som materiale i fast og aftagelig protetik. Herefter havde Teknisk direktør for Atlantis ISUS: Paul Delée et indslag om større fræsede restaureringer i CoCr. En meget spændende teknologi der giver stor præcision til fuldkæbe løsninger på implantater.
Efter frokost havde Ole Marker fra Tandlægeforeningen et indslag om Sundhedsstyrrelsens nye vejledning om tandlægers og lægers anvendelse af implantater. Her er det selvfølgelig vigtigt at kunne identificere hvad der bliver sat ind i kroppen, hvilket tandlæger altid har været gode til. Vi skriver altid hvilket reference nummer og lot nummer der er på de dele der bliver sat ind i kroppen, laver lister over implantat isættelser og opfølgninger heraf. Afslutningsvis holdte Coach Søren Holmgren et meget livsbekræftende indslag om at sætte sig mål, hvordan man følger dem og om at lægge mærke til det positive i livet. Det var en meget givtig dag, hvor der var noget at tage med sig hjem og bruge på klinikken med det samme.

Skriv et svar

Luk menu