Kursus i betændelse omkring implantater

Torsdag den 21/1, var Marie på kursus i periimplantitis (betændelse omkring implantater) i Virum. Kurset blev afholdt af KIBO foreningen, med Søren Schou som foredragsholder. Betændelse omkring implantater er noget vi ser mere og mere i klinikkerne, da der bliver sat flere og flere implantater i. Der er risiko for betændelse omkring implantater såvel som der er risiko for betændelse omkring egne tænder (parodontose). Behandlingen og forløbet er bare anderledes ved implantater, da de sidder direkte i knoglen og ikke har de beskyttende fibre der sidder mellem tand og knogle. Derfor er forløbet hurtigere og svære at behandle på implantater og man skal skride hurtigere ind med behandling på implantater. Ca 10% af alle implantater har betændelse i mere eller mindre grad efter 10 år.

Vi fik gennemgået de første tegn på betændelse, vigtigheden af regelmæssige røntgen kontroller. Det er meget vigtig at man holder implantatet godt rent og der er anderledes metoder til at holde dem rene (krydsteknik osv) – spørg på klinikken hvis du er i tvivl omkring renhold. Har man haft parodontose før, er der 9 gange større risiko for betændlelse omkring implantatet. Det er meget vigtigt at den krone/bro der laves på implantatet efterfølgende er lavet således at det er nemt at holde rent. Forskellige almen sygdomme kan også have indflydelse bl a sukkersyge, og autoimmune sygdomme.

Hvis der konstateres betændelse omkring implantatet er det vigtig at vippe tandkødet til side, dvs en operation, så implantatoverfladen kan renses ordentligt, man kan i den forbindelse evt bygge op med knogle omkring implantatet. På trods af operation er der dog stadig dårligere prognose med implantater der er betændelse omkring end en parodontose tand.

 

Skriv et svar