Konkurrencesvømmere får flere erosioner(red.:ætseskader)

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret
  • Post comments:0 kommentarer

Vandet i svømmehallen kan skade tandemaljen. Det viser en ny forskningsrapport fra tidsskriftet Clinical Oral Investigation.

I en polsk undersøgelse blev omfanget af tanderosioner (red.:ætsninger på tænderne) hos unge konkurrencesvømmere sammenlignet med erosioner hos andre unge. Konkurrencesvømmerne var delt op i to grupper, som havde svømmet på konkurrenceplan i henholdsvis syv og ti år. Referencegruppen svømmede kun på fritidsplan.

26% af konkurrencesvømmererne havde erosioner, mens det kun blev fundet hos 10% i fritidsgruppen. Erosionerne hos konkurrencesvømmerne fandtes både labialt (red.:ud mod læben) og palatinalt (red.:ind mod ganen), hvorimod det kun var de palatinale flader, der var ramt i kontrolgruppen.

Forskerne konkluderer, på baggrund af pH-målinger, at erosionerne ikke kan forklares med surhed af poolvandet, men snarere med vandets undermætning med hydroxyapatit (red: en slags kalk) – den parameter bør derfor være en vigtig del af vandkontrol.

De skader, som alle tre grupper af unge havde på palatinal-siderne, forklarer forskerne med skader fra mad og drikke.

Skriv et svar