Kaffe gavner tilsyneladende parodontiet.

Kaffe kan, ifølge en artikel i Journal of Periodontology, give et væsentligt bidrag til kroppens indtag af antioxidanter og andre anti-inflammatoriske faktorer.

Samme artikel har undersøgt, om kaffe påvirker udviklingen af marginal parodontitis. Der er tale om genbrug af en ældre, amerikansk undersøgelse af mere end 1000 mænd, som blev fulgt igennem 30 år – fra 1968 til 1998. De fik undervejs bestemt deres parodontale status, og de udfyldte løbende skemaer om deres kost- og drikkevaner. I den aktuelle undersøgelse er antallet af tænder med moderat til alvorlig parodontitis-diagnose sammenholdt med mændenes indtag af kafe.

Forskerne fandt, at stort indtag af kaffe hang sammen med en lille, men dog signifikant reduktion af antallet af tænder med ovenstående parodontitis-diagnoser. De fandt ingen tegn på, at kaffe skader det parodontale helbred, og de konkluderer, at kaffe muligvis virker beskyttende imod parodontalt knogletab hos mænd. (kilde: Tandlægebladet).

En god nyhed for kaffeelskerer.

 

Skriv et svar