Fokus på sukkermængder i fredagsslik

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret
  • Post comments:0 kommentarer

Tandlægeforeningen stiller nu skarpt på den slikskål, der er fast del af fredagsritualet i mange børnefamilier, når Disney Sjov ruller over skærmen. En ny kortfilm skal gøre familierne opmærksomme på, at man nemt kommer til at servere mere end en uges sukkerration for sine børn på en enkelt aften.
Ifølge Tandlægeforeningens formand er formålet med indsatsen ikke at pege fingre ad børnefamilierne.
– Slik, kage og sodavand smager jo godt. Det er bare utrolig vigtigt, både for børn og voksne, at være opmærksom på, hvor meget man indtager, og hvor ofte man gør det, siger Freddie Sloth-Lisbjerg.
Som led i kampagnen har Tandlægeforeningen fået undersøgt en række populære og kendte produkter for sukkerindhold. Og resultatet er overraskende – selv for tandlæger. Det er fx nok de færreste, der forestiller sig, at en chokofantstang indeholder, hvad der svarer til ca otte sukkerknalder.
– Selv som fagperson kan man godt blive overrasket over, at produkterne indeholder så store mængder sukker. Der er hverken vitaminer eller mineraler i sukker. Det er bare tomme kalorier, der i for store mængder kommer til at optage pladsen for den sunde mad, som kroppen har brug for, siger professor i ernæring og uddannet tandlæge Berit Heitmann fra Institut for Sygdomsforebyggelse, Region Hovedstaden. (kilde: Tandlægebladet), se filmen på Youtube.com under “hvor meget sukker er der i slik”.

Skriv et svar