Flaskebørn havde ingen laktobaciller

Flaskebørn havde ingen laktobaciller og laktobaciller hæmmer væksten af fx Streptococcus mutans

Det er konklusionerne af et svensk studie, som er publiceret i Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition. Artiklen er baseret på saliva-studier (red.: undersøgelse af spyt) af 207 tremåneders børn, som var henholdsvis rene brystbørn, delvise bryst- og flaskebørn og rene flaskebørn.

Omtrent en trediedel af de børn, som blev ammet eller delvist ammet, havde målbart indhold af laktobaciller i saliva (red.sunde bakterier i spyttet). Hos flaskebørnene målte man ingen laktobaciller.

Pernilla Lif Holgersson, overtandlæge på Pødodontisk Afdeling ved Umeå Universitet er en af forfatterne bag artiklen. Hun oplyser til Tandlægebladet, at flaskebørnene i undersøgelsen havde fået modermælkserstatning uden probiotiske produkter (re. tilsat sunde bakterier). Hun oplyser også, at det bliver mere og mere almindeligt i dag at give probiotiske dråber eller modermælkserstatning, som indeholder probiotika. (kilde: Tandlægebladet).

Man har fundet ud af, at et barns bakterieflora i hele kroppen primært opbygges i det første leveår. Det er derfor vigtigt hvad de udsættes for i det første  leveår. Man er blevet mere opmærksom på at tilføre de sunde bakterier.

Som voksen kan man også tilføre kroppen sunde bakterier. Man skal dog hele tiden tilføre dem, da bakteriefloraen allerede er etableret. Man kan bl.a. tilføre de sunde bakterier i form af A38 og andre yougurter tilsat laktobaciller og andre sunde bakterier.

 

Skriv et svar