Børster du tænder ofte nok?

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret
  • Post comments:0 kommentarer

Hver sjette dansker børster tænder én gang om dagen eller sjældnere. Men anbefalingen lyder på to gange om dagen.

“Det er med tandbørstningen som med rygningen. Du kan sige igen og igen, hvad folk bør gøre, men alligevel er der nogen, der ikke retter sig efter det.”

Sådan forklarer Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg, hvorfor hver sjette dansker ifølge en YouGov-undersøgelse kun børster tænder én gang om dagen eller mindre.

“Folk ved jo godt, at anbefalingen lyder, at man skal børste to gangen om dagen. Der er stadig ingen garanti for, at man ikke får huller og andre tandsygdomme, men man skal også sætte et mål, der er realistisk. Og det er bedre at børste tænder to gange  grundigt end tre gange sjusket”, siger han.

Mens Tandlægeforeningens anbefalinger er klar, når det gælder tandbørstning, kan Freddie Sloth-Lisbjerg ikke komme med officielle anbefalinger til, hvor ofte man skal bruge tandtråd. Ifølge undersøgelsen fra YouGov bruger halvdelen af danskerne tandtråd to gange om måneden eller sjældnere.

“Jeg råder mine patienter til at bruge tandtråd en gang om dagen til tre gange om ugen. Men forskerne er ikke enige. Nogle kan gå gennem livet uden at få huller og uden at bruge tandtråd, hvis de lever sundt. Hvis man ikke har huller eller andre tandsygdomme, er det jo ikke et problem at lade tandtråden ligge” (kilde: Søndagsavisen Køge 28/2 2015).

Her på klinikken anbefaler vi alle at bruge tandtråd hver dag for at forebygge huller og tandbørstning 2 gange dagligt. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. En tand har 5 flader der skal holdes rent. De tre flader klarer tandbørsten, mens de to sidste to flader kun kan holdes rent med tandtråd, mellemrumsbørster eller tandstikkere.

Skriv et svar