DSOI årsmøde
Den 23. og 24. oktober 2009 var Marie på ”Dansk Selvskab for Oral Implantalogi”-årsmøde i Vejle.
Det var et utroligt spændende og givtigt kursus, hvor der blev gennemgået en masse fordele og ulemper ved det meget omtalte ”nye tænder på én dag”-behandling, hvilket er en behandling, hvor man ved hjælp af en CT scanning planlægger implantatoperationen og forbereder tanderstatningerne, så både isættelse af implantater og tænder udføres på samme dag.
Konklusionen blev, at det først og fremmest kun er personer ,med helt perfekt knogle, både mht mængde af tilbageværende knogle og kvaliteten heraf og personer der er helt raske og ikke ryger der kan få en sådan behandling. Prognosen for en sådan behandling er væsentlig dårligere end ved implantatoperation, hvor man afventer med at sætte kronen på til implantatet er helet.
Herudover er der lavet undersøgelser der viser, at der er forholdsvis stor forskel på den planlagte placering af implantatet og den faktiske placering af implantatet, hvilket igen giver en dårlig pasning af de forberedte tænder, der isættes til sidst. Det blev i hvert fald anbefalet, at man først tog aftryk efter implantaterne var blevet sat i, hvilket så betyder at tænderne først kan isættes et par dage efter, da tænderne jo lige skal laves og så skrider konceptet ”tænder på én dag ” jo lidt :-).
Der var et meget spændene inlæg med et computer program, der kunne analysere sammenbidet. Her blev mange af os overraskede over helt nye analyser omkring sammenbidet og styrken af sammenbid fordelt på tænderne. Helt sikkert et program jeg overvejer at indkøbe.
Der var et indlæg omkring tandfarvede opbygninger på implantaterne og forskning omkring designet heraf.
Knogleopbygningsmaterialer blev gennemgået og mulighederne med disse. Her blev jeg bekræftet i, at Bio Oss er et udemærket opbygningsmateriale, hvilket vi bruger her på klinikken. Det er et godt og gennemprøvet materiale.
Afslutningsvis blev der gennemgået nogle tilfælde, hvor implantatbehandlingen ikke var gået efter hensigten, og hvordan man kunne have undgået dette set i ”bagklogskabens klare lys”.
Med venlig hilsen
Tandlæge
Marie Damsbo Grau
|