dinTand_menu klinikken Behandling Personale Bestil tid Kontakt Priser Links Til forsiden Tip en ven Føj til Fortrukne Send Email Tandlæge Marie Damsbo Grau ApS
 

Kursus i Invisalignbehandling
Efter en veloverstået sommeferie, afholdtes kursus i Invisalignbehandling i Køge Tandlægeforening den 10/9. Det var Marie der havde arrangeret kurset, som blev afholdt af Lotte Bjerre fra Scanorto der laver skinnerne og Karen Haarbo der er spec. Tandlæge i ortodonti (bøjletandlæge).

Marie arrangerede kurset, da vi er kommet godt igang med systemet og fået nogle pæne resultater og tilfredse patienter.

Der var godt fremmøde og kurset gav et godt indblik i hvad behandlingen går ud på.

Oplægget til kurset var følgende:

 ”Usynlig” tandregulering til teenagere og voksne.
Det kosmetiske segment er stadig kraftigt stigende – faktisk 200 %, hvilket vi tydeligt mærker i vores hverdag. Det perfekte smil er blevet et stort ønske for rigtigt mange mennesker, årsagen kan skyldes flere ting, og mulighederne er mange – her i blandt Invisalign ®

Mange voksne mennesker fravælger i dag tandregulering, blandt andet på grund af de kosmetiske gener og restriktioner for hvad de kan spise og drikke under et tandreguleringsforløb, uagtet at en tandregulering kan afhjælpe mange dagligdags gener som f.eks. hovedpine og smerter i kæben.

Invisalign er en anerkendt og gennemprøvet metode til tandregulering hos voksne uden de nævnte gener. Invisalignsystemet består af gennemsigtige plastskinner, med individuelt antal fra case til case. Behandlingen forløber smertefrit og strækker sig fra 6 til 24 måneder. Skinnerne fjernes let ved måltider og tandbørstning, hvorved en god hygiejne opretholdes under hele behandlingen.

Invisalign anvendes som tandregulerende behandling af 70 % af alle amerikanske ortodontister. Siden introduktionen i 1999 og frem til slutningen af 2006, har mere end 290.000 mennesker fået reguleret deres tænder med et tilfredsstillende resultat.

Invisalign har været anvendt i USA siden 1999 og kom i 2002 til Danmark, hvor både Ortodontister og almindelige tandlæger bruger systemet til at yde en optimal service til deres patienter.

KUN tandlæger, der er certificeret gennem Align Technology må udføre behandlingen med Invisalign.

Kurserne strækker sig over en hel dag, under fuld forplejning og på nærliggende hotel.

Det kan yderligere anbefale at man bruger nogle minutter på vores hjemmeside: www.invisalign.dk

Flere informationer omkring behandlingen kan læses under ”behandlinger” og ”priser” på denne hjemmeside.

Med venlig hilsen
Tandlæge
Marie Damsbo Grau

 

  Invisalign behandling
  Klik her for at gå til Invisalign's hjemmeside.